To be or not to be… Spørgsmålet om gassens form er nok ikke så eksistentielt, men alligevel var det stærkt på dagsordenen på to intense dage i augustsolskin i Holland.
Der var masser af input omkring biogas til færger, lastbiler og busser på den tur som Samsø Kommune havde organiseret i projektet Biogas 2020. Der var 14 deltagere fra Biogass Oslofjord, Orrecc Innovasjon i Norge, HMN naturgas, Roskilde Universitet, Agro Business Park/INBIOM, Samsø Færgen, Samsø Havne og Samsø Kommune.
Ferie-øen texel
Det var rigtig spændende at se forskelle og ligheder til det Samske færgeprojekt. Øen Texel har ca 14.000 indbyggere og er i høj grad en strand og ferie-ø med 4-5 mio. færgegæster årligt, der skal sejle 20 min.
To færger sejler i pendulfart og den nye færge bruger på årsbasis ca samme energimængde som Samsø-færgen, men har altså valgt at satse på komprimeret naturgas, hvor Samsø færgen skal sejle på flydende biogas om et par år.
– Vi har valgt at sejle på komprimeret gas, fordi vi synes at det er besværligt og dyrt at hente flydende gas i Rotterdam, sagde Cees de Waal fra færgeselskabet TESO. Derfor valgte vi komprimeret gas til den helt spritnye hollandske Texel færge, sagde direktøren til de forbløffede gæster fra SamsøFærgen, der netop henter den flydende naturgas i Rotterdam.
– Den skulle vi lige vende, sagde Rederidirektør Carsten Kruse fra Samsø efter besøget, – men der er jo mange forhold der spiller ind på en sådan beslutning. Færgen er meget større og født med plads til 2 stk 40 fods gascontainere på øverste dæk sammen med solceller – og det har vi ikke lige plads til. Desuden skal vi bruge en del mio. på opbygning af færgen hvis vi skulle skifte til komprimeret gas, sagde Carsten.
At man i Holland fravælger flydende gas til færgen kan umiddelbart være svært at forstå når man har det så relativt tæt på, men netop den undren giver vigtige input til hvilke teknikker vil skal vælge i Danmark og Skandinavien. Der er derfor vi laver en sådan tur, hvor projektdeltagere kan møde offentlige og private virksomheder. Kontakterne bliver skabt og måske leder det til ordrer og nye samarbejder om den bedste og billigste teknologi.
Membraner til opgradering af biogas
Når biogas skal opgraderes til naturgaskvalitet skal CO2’en i biogassen fjernes – sammen med andre gasurenheder. Der findes 5-6 teknikker til dette og vi valgte at se på en ’upcoming’ teknologi i Holland.
Turen inkluderede besøg hos Pentair og DMT, som begge laver anlæg til opgradering af biogas med membranteknologier og har samarbejde med andre virksomheder der kan lave den opgraderede metan flydende.
Pentair kan endog lever CO2’en som flydende biprodukt til fødevareindustrien. Membraner kan – som tusinder af tynde spaghettier med særlige porer i pakket i et stålrør – under 10-15 bars tryk presse biogassen igennem og få næsten helt ren metan ud på bagsiden.
Membranteknologier vinder frem som den – måske – bedste og billigste teknologi, der meget vel kan kombineres med forflydning af gassen efterfølgende. Eller blot være til at injícere gassen på naturgasnettet, hvor man har naturgasnet. Vi har fået installeret de første membran-anlæg i Danmark i år, men teknologien vinder frem.
Gammel teknologi på nye opgaver
Stirling motoren brummede ganske betragteligt, da den blev startet på forsøgsanlægget uden for Lelystad. Det er et forsøgsbiogasanlæg med membranopgradering og forflydning af biogas som ligger på det verdensberømte Wageningen landbrugsuniversitets forsøgsområde, hvor virksomheder kan udvikle teknologier og dokumentere effekterne. Ligesom på Århus Universitets biogasanlæg ved Foulum.
Her viste 3 virksomheder deres netop patenterede koncept med i tre steps at får anlæggets biogas til at blive flydende metan-brændstof. Et membran-opgraderingsanlæg leverer opgraderet gas til Stirling motoren.
Det er lidt som en kondensering fra sky til regnvejr at få metan på gasform til at blive flydende. Der kræves ’blot’ minus 162 grader under kontrollerede forhold for at det kan ske.
– Stirling Cryogenics er i virkeligheden blot en varmeveksler, forklarer Francesco Dioguardi. Den her model er kun på en cylinder, men vi laver den med 4 og 16 cylindre, så det er skalerbart. En stirling motor skiftevis komprimerer og udvider helium i et lukket rum og dette kan afkøle metan ned til minus 163 grader, så det bliver flydende og drypper ud af motoren.
– Samme teknik har man bruge i over 50 år til at lave flydende kvælstof eller CO2, så vi har vist at det virker, gennem tusinder afdriftstimer på tusinder af anlæg verden over fortsætter Francisco. Vi har faktisk ikke prøvet ret meget med metan for dette anlæg, men vi er helt sikre på at vi kan køre det uden problemer.
Patenteret tre skridt
Jerome van Roosmalen forklarer hvordan han har investeret i anlægget og fået patent på de tre skridt i processen: Membranopgradering, der fjerner langt størstedelen af de uønskede gasser, Stirling forflydning der får al gas på flydende form og den efterfølgende flash rensning af den flydende metan. Sidste led fjerner de meget små rester af kvælstof og CO2 i en dekantering og endelig rensning af den flydende gas, så den kan bruges uden problemer i lastbils- eller færgemotor.
Og prisen er….
Det spørgsmål blev stillet mange gange af delegationen, men sjældent kom der præcise og konkrete svar. På Samsø færgen er der allerede investeret ca. 35 mio. i bunkeranlæg og tanke til flydende gas, så det er nok ikke fornuftigt at skifte til komprimeret gas.
Så vi skal ’bare’ finde ud af hvilken kombination af teknologi, der er bedst og hvem der vil give os det bedste tilbud på opgradering og forflydning. De økonomiske spørgsmål vil vi stille dem igen når vi ved mere præcist, hvad vi gerne vil have.
At vælge gas eller flydende…. Afhænger af mange forhold. Under alle omstændigheder drog vi alle hjem med ny viden og inspiration til at få mere gas til færgen og til transportsektoren i det hele taget i Skandinavien.
Turen har været medfinansieret af Interreg ØKS programmet, Region Midt, Region Sjælland, Biogass Oslofjord og de deltagende parter, som et led i WP 5 i projekt Biogas 2020.
Fra Norge deltok to fra prosjektet Biogass Oslofjord og en fra OREEC.
I en filmsekvens lavet af Mark Brooker fra Roskilde Universitet forklarer Piet Tel fra CryoNorm , der har lavet komponent-integrationen, om teknologierne:
Tekst og foto: Knud Tybirk, prosjektleder Biogas2020.